2025-03-12 10:50:00

Kvistgaarden udtaget trods tvivl: Respekterer Brøndby

Steffen Højer har valgt at udtage Mathias Kvistgaarden til U21-landsholdet, selv om der er tvivl om Brøndby-stjernen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

BIF

2 - 2

SIF

Der er vist ingen tvivl om, at Danmark lige nu har et utroligt stærkt U21-landshold.

Landstræner Steffen Højer har netop udtaget truppen, hvor man blandt andet finder spillere som Anton Gaaei, Tochi Chukwuani, William Osula og Chido Obi-Martin.

Vanen tro er der også blevet plads til profilen Mathias Kvistgaarden.

Det er på trods af, at angriberen udgik tidligt i weekenden for Brøndby IF.

Så hvorfor har Steffen Højer udtaget Kvistgaarden?

Artiklen fortsætter efter billedet

EM U21 -Kvistgaarden udtaget trods tvivl: Respekterer Brøndby
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Jeg var selv på stadion og så kampen. Jeg tror og håber på, at han gik ud, inden at det gik helt galt. Men der er selvfølgelig ikke noget, som er sikkert.

- Kvistgaarden er en super vigtig spiller. Der kan jeg sige, at det er han både på og uden for banen på det her U21-landshold. 

- Vi venter derfor gerne nogle dage på at se, om han når at blive klar. Jeg håber selvfølgelig, at han gør det. Jeg håber, at han er i spil til Brøndbys trup til på søndag.

- Hvis han ikke bliver klar til den, er det klart, at vi så udtager en anden, siger Steffen Højer til Bold.

Brøndby IF møder på søndag Silkeborg IF i en sand gyser om at komme med i top-6 i Superligaen.

Afventer og krydser fingre
Det er derfor fortsat uvist, om Mathias Kvistgaarden når at blive klar for U21-landsholdet.

Her venter Steffen Højer og co. fortsat på grønt lys fra Brøndby.

- I respekt for 'Kvist' og for Brøndby skal han være i spil til deres kamp her i weekenden, så vi ikke kommer afsted med en spiller, som ikke har spillet.

- Vi skal ikke være der, at han måske får en skade på vores tur, fordi han ikke var helt klar. Så jeg afventer, krydser fingre og håber på, at han kommer ud på banen i løbet af de næste par dage.

22-årige Mathias Kvistgaarden var i kvalifikationen en vigtig mand for U21-landsholdet, hvor han i de sidste tre kampe leverede tre mål og to assists.

I alt har Brøndby-stjernen spillet 17 kampe for U21-landsholdet og scoret syv mål.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

BIF

2 - 2

SIF

Annonce

43 kommentarer

Se kommentarer
Annonce