International -LA Galaxy forener Dos Santos-brødre
2017-07-28 10:03:49
Foto: Getty Images

LA Galaxy forener Dos Santos-brødre

Jonathan Dos Santos skifter fra Villarreal til La Galaxy, hvor han bliver forenet med sin storebror, Giovani Dos Santos.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Los Angeles Galaxy har købt den mexicanske midtbanespiller Jonathan Dos Santos i spanske Villarreal. Dermed skal Jonathan fremover spille på hold med sin bror Giovani Dos Santos, som tog samme tur fra Villarreal for to år siden.

Det var ellers ikke spilletid, Jonathan Dos Santos manglede i Villarreal. I sidste sæson spillede han således 34 La Liga-kampe, mens han i Europa League optrådte i samtlige af klubbens otte kampe.

Jonathan Dos Santos er, ligesom brormand, fodboldopdraget i Barcelona, hvor han nåede 29 førsteholdskampe, inden turen i 2014 gik til Villarreal.

Storebror, som er et enkelt år ældre, har været flere steder end lillebror. Giovani Dos Santos har således repræsenteret blandt andre Tottenham, Galatasaray, Mallorca og altså Villarreal, inden turen gik til USA.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce