De femdobbelte MLS-mestre fra LA Galaxy er i gang med en større omvæltning efter afskeden med cheftræner Bruce Arena, der er ny amerikansk landstræner samt farvel til Robbie Keane og Steven Gerrard.
Klubben meddeler nu, at man har forfremmet 47-årige Curt Onalfo til cheftræner, og det er en rigtig klubmand, der fremover skal stå i spidsen for holdet.
Onalfo vandt således MLS med Galaxy i 1996 og gentog senere bedriften som assistent for førsteholdet. De seneste tre år har han trænet andetholdet i USL.
Udover den nye træner meddeler Galaxy desuden, at de har hentet den 35-årige Jermaine Jones i Colorado Rapids. Jones, der har spillet 67 kampe for USA, har tidligere spillet mere end ti år i Bundesligaen for hold som Frankfurt, Leverkusen og Schalke.



LA Galaxy
Colorado Rapids
Major League Soccer




























