Major League Soccer -La Galaxy-midt straffes for homofobisk udtryk
Foto: Cliff Hawkins/AFP/Ritzau Scanpix
2021-04-24 12:43:34
Foto: Cliff Hawkins/AFP/Ritzau Scanpix

La Galaxy-midt straffes for homofobisk udtryk

MLS oplyser på sin hjemmeside, at LA Galaxy-spilleren Sebastian Lletget har fået en bøde og to spilledages karantæne for et homofobisk udtryk i en Instagram-kommentar.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

For LA Galaxy-spilleren Sebastian Lletget koster det to dage i skyggen, en bøde og en tur på et diversitet- og inklusionskursus, at han på Instagram brugte et udtryk, der kan opfattes homofobisk.

Det oplyser MLS på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at MLS anerkender Lletget for at have undskyldt kommentaren og slettet sit opslag med det samme.

- Jeg begik en fejl, og jeg prøver at tage fuldt ansvar for det. Jeg sagde et ord, jeg ikke skulle have sagt. Og selv om der har været megen diskussion og debat om meningen med ordet på grund af forskellige dialekter i spansk og i de forskellige kulturer, så er sandheden, at det er et sårende ord, og det skulle ikke være sagt, siger amerikanske Lletget, der også har delt statsborgerskab i Argentina.

- Det var en dårlig beslutning fra mig, og det var et øjeblik af ren dumhed. Jeg er et menneske, jeg lavede en fejl, og det var bare det, der skete. Nu vil jeg rette op på det.

Han misser de kommende kampe mod NY Red Bulls og Seattle Sounders.

Lletget er desuden en fast del af det amerikanske landshold, hvor han er noteret for 20 kampe, seks mål og to oplæg.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce