2025-06-17 17:47:11

La Liga-boss forstår ikke meget: Barça kan ikke registrere

Javier Tebas, som er præsident for La Liga, vurderer ikke, at Barcelona vil kunne registrere Joan García, og han forstår ikke helt, hvad der sker i den catalanske storklub. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Joan García er på vej til Barcelona. 

Espanyol bekræftede mandag, at målmandens frikøbsklausul var blevet indløst, og de seneste meldinger lyder på, at lægetjekket finder sted onsdag. 

La Liga-præsident Javier Tebas advarer dog om, at Barcelona ikke vil kunne registrere García, og det er der en række forskellige årsager til. 

- Én ting er at betale Joan Garcías frikøbsklausul - en anden ting er at kunne registrere ham, fortæller Tebas ifølge AS. 

- Vi er slet ikke nået til registreringsperioden endnu. Lige nu kan de ikke. De er nødt til at gøre nogle ting, og de ved allerede, hvad de skal gøre. Jeg vil ikke sige noget. 

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -La Liga-boss forstår ikke meget: Barça kan ikke registrere
Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix

En anden spiller, der også spørger i Barcelona, er Nico Williams, og Tebas blev også spurgt ind til, om han vil kunne blive registreret. 

- Jeg ved det ikke. De er nødt til at foretage nogle bevægelser og se, hvilke spillere de vil beslutte sig for. 

- Jeg hører så meget. Jeg ved ikke, hvad der er sandt længere. Barcelona er ikke under 1:1-reglen (forbrug baseret på indkomst, red.). Jeg tror, de annoncerede forleden, at de havde betalt Joan Garcías udløsningsklausul, men jeg ved ikke, om de har gjort det endnu. 

- Jeg forstår egentlig ikke så meget. Det er én ting at gøre det officielt, og noget andet at kunne registrere ham. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce