Opgøret mellem Deportivo La Coruna og Malaga har fået en kedelig indledning.
Siden lørdag aften har der været uroligheder blandt fans fra begge hold, som røg i flæsket på hinanden i A Corunas gader, skriver El Espanol.
Lørdag aften begyndte balladen, da Malagas ultras valgte at gå amok på et værtshus, så politiet måtte tilbageholde den store flok. Problemerne fortsatte dog her til formiddag.
Her viser billeder fra det spanske, hvordan de forskellige ultras-grupper har været i sammenstød med sikkerhedsstyrkerne.
Det har fået La Liga til at reagere.
- La Liga fordømmer på det kraftigste de voldelige hændelser, der fandt sted i går aftes i A Coruna. Vi vil optræde som sagsøger i de relevante retssager.
- Vi bekræfter vores forpligtelse til at udrydde vold i fodbold, lyder det fra forbundet på det sociale medie X.
Deportivo La Coruna og Malaga har begge været ude og tage afstand fra urolighederne.
Politiet arbejder nu på at identificere de ansvarlige personer, som står bag urolighederne.
VÍDEO ▶️ Ultras del Málaga causan destrozos en un bar junto al estadio de Riazor 🚨https://t.co/wB7JQbAQsY pic.twitter.com/770Q4vqe1q
— La Opinión A Coruña (@laopinioncoruna) October 6, 2024
🛑Ahoramismo. Siguen los problemas con grupos ultras, ahora por la zona del Orzàn. Presencia policial. #VDAC Domingo a las 10 de la mañana pic.twitter.com/Hg6QdpRAdx
— Voces de A Coruña (@vocescoruna) October 6, 2024
Den store ballade betyder dog ikke noget for kampen, da der er kampstart mellem Deportivo La Coruna og Malaga klokken 14:00.

Malaga
Deportivo La Coruna
Segunda Division























