Mads Emil Madsen er FC København-spiller.
Ifølge Bolds oplysninger har midtbanespilleren bestået sit lægetjek med løverne, og dermed er det nu sikkert, at han skifter AGF ud med de danske mestre.
Bold kunne tidligere på dagen afsløre, at 27-årige Mads Emil Madsen var tæt på et skifte til løverne i en handel, der rammer omkring 4 mio. euro i garanterede penge samt 1 mio. euro i potentielle bonusser. Det betyder, at handlen kan ramme i omegnen af 37 mio. kroner.
Det gør det til den største interne Superliga-handel nogensinde.
Bold kunne fredag som det første medie berette om flere afviste FCK-bud på Mads Emil Madsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

På det tidspunkt havde sportsdirektør Sune Smith-Nielsen gennem flere uger forsøgt at lande midtbanespilleren, der selv har haft et stort ønske om at få skiftet til at ske.
Alligevel skulle vi hen på transfervinduets sidste dag, før AGF og FCK til sidst blev enige om en handel.
Nu venter først en underskrift og derefter en offentliggørelse af Sune Smith-Nielsens ønskespiller til den centrale midtbane.

VM Morgenbriefing: Mexicansk folkefest og røde kort
Hattrick | Afsnit 100Mens du har sovet, er VM 2026 blevet sparket i gang foran et kogende Estadio Azteca i Mexico City.
Læs mere
AGF
FC København
3F Superliga






































