Championship -Lampard henter assistent i Chelsea
Foto: Derby City
2018-06-04 17:44:45
Foto: Derby City

Lampard henter assistent i Chelsea

Jody Morris bliver en del af Frank Lampards trænerstab i Derby. Han forlader dermed sit job som U18-træner i Chelsea.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Frank Lampard er blevet manager i Derby County, og han er nu begyndt at sætte det hold af personer, der skal hjælpe ham med at træne Championship-holdet.

Og Lampard har været på rov hos sin egen tidligere klub, Chelsea. Der har han hentet U18-træner Jody Morris, som altså bliver en del af trænerstaben i Derby.

- Holdet omkring dig er utrolig vigtigt. Det handler ikke kun om mig, der er manager. Alle har en rolle at spille i staben, og Jody er den første, der får en rolle. Jeg er meget glad for at have ham ombord, siger Frank Lampard ifølge Derbys hjemmeside.

Jody Morris har selv spillet i Chelsea i årene fra 1995 til 2003. Han indstillede karrieren i Bristol City i 2013. Siden 2014 har han været i Chelsea som træner.

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce