2026-09-13 16:55:37

Lampards mareridt fortsatte

Coventry måtte endnu engang forlade banen som taber, da oprykkerne søndag eftermiddag tog imod Brighton. Det endte således med en 5-0-sejr til gæsterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 4. runde

FT

COV

0 - 5

BHA

35'
01
Charalampos Kostoulas
Mål
51'
02
Malick Junior Yalcouyé
Mål
53'
02
Taiwo Awoniyi
Rødt kort
70'
03
Pascal Gross
Mål på straffe
83'
04
Lewis Dunk
Mål
90'
05
Yasin Ayari
Mål

Der er en verden til forskel på Championship og Premier League. Det kan Coventry vist godt skrive under på. 

Oprykkerne har i den grad fået en svær start på tilværelsen i den bedste engelske række, hvor det inden søndagens hjemmekamp mod Brighton var blevet til lutter nederlag og nul scoringer. 

Hjemme i egen hule fortsatte mareridtsstarten for Frank Lampards tropper.

Efter 35 minutter tog Brighton således føringen, da Charalampos Kostoulas på flotteste vis vippede bolden over en forsvarsspiller og halvflugtede den ind i netmaskerne til 1-0. 

I anden halvleg blev det sågar endnu værre for Coventry-mandskabet. 

Først scorede Malick Yalcouye til 2-0 på en friløber, og herefter var bolden knap nok givet op, før Taiwo Awoniyi fik et direkte rødt kort for en høj albue. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Lampards mareridt fortsatte
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Hjemmeholdet skulle derfor spille den resterende del af opgøret med en mand i undertal, og det udnyttede Brighton til fulde. 

Efter 69 minutters spil udbyggede Pascal Gross føringen yderligere fra ellevemeterpletten, og ti minutter før tid ville Lewis Dunk også tage del i festen. 

Den 34-årige stopper sendte således et smukt skud afsted fra distancen, der sejlede helt op i krydset til 4-0. 

Man skulle derfor tro, at Brighton ville lette foden en smule fra speederen, men i dommerens tillægstid blev det sidste søm banket i kisten.

Fra kanten af feltet sparkede svenske Yasin Ayari bolden ind helt ude ved stolpen og sørgede for en knusende 5-0-sejr til Brighton.

Herefter blev det ikke til flere mål i søndagens opgør, hvilket betyder, at Coventry fortsat er uden point og scoringer i Premier League. 

Podcast Cover

Kan FCK spille i Brøndby?

Hattrick | Afsnit 19

Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.

Læs mere
-17:16

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 4. runde

FT

COV

0 - 5

BHA

35'
01
Charalampos Kostoulas
Mål
51'
02
Malick Junior Yalcouyé
Mål
53'
02
Taiwo Awoniyi
Rødt kort
70'
03
Pascal Gross
Mål på straffe
83'
04
Lewis Dunk
Mål
90'
05
Yasin Ayari
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce