Mon Anders Dreyer bliver ringet op af Kasper Hjulmand denne tirsdag?
Det er nemlig nu, at landstræneren udtager sin trup til de kommende kampe i EM-kvalifikationen i en periode, hvor Dreyer har imponeret stort for Anderlecht i belgisk fodbold.
Dreyer har nemlig leveret både mål og assists, og dermed er han allerede blevet en stor profil for den belgiske storklub.
Men er det nok for Dreyer i forhold til at blive udtaget af Hjulmand? Det har bold.dk spurgt Anderlecht-danskeren om.
- Det ved jeg ikke, det er jo ikke op til mig, da jeg ikke udtager landsholdet. Som jeg altid har sagt med landsholdet, så kommer det, hvis det kommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er ikke fordi, at jeg løber hernede i Anderlecht og tænker på landsholdet. Jeg har fokus på klubben og vil hjælpe. Men hvis man kommer med landsholdet, er det en ære i sig selv.
- Hvis jeg så ikke kommer med, så er det jo bare sådan, at det er. Det tager jeg ikke så tungt, lyder det fra Anders Dreyer.
Men din chance for landsholdet er vel ikke blevet mindre nu, hvor du spiller i Anderlecht?
- Nej nej, det tror jeg da ikke, i forhold til hvis jeg nu havde spillet i Superligaen. Så nu må vi se. Det er heldigvis ikke op til mig at udtage så dygtigt et hold.
- Der er mange dygtige i Superligaen. Gustav Isaksen og Mohamed Daramy gør det også sindssygt godt og har nogle andre spidskompetencer, end jeg lige har.
- Men jeg skiftede selvfølgelig til udlandet, for at chancen for landsholdet blev større. Så må man se, om det hjælper.
Dreyer har kun sit fokus på Anderlecht, hvor han i weekenden igen fik vist sig flot frem med en assist i 2-0-sejren over Cercle Brugge.
Men den seneste periode med flotte præstationer gør dog ikke, at Dreyer nu venter på opkaldet fra Hjulmand.
- Hvis jeg kommer med, så bliver jeg utrolig glad for det. Men hvis jeg ikke kommer med, så er det bare sådan. Så det er ikke fordi, at jeg sidder klistret til telefonen og venter på et opkald.
- Det er selvfølgelig det største, man kan opleve som fodboldspiller. Det tror jeg, at alle er enige i. Så må jeg se, om det bliver denne gang for mig. Jeg gør i hvert fald mit i Anderlecht, siger Anders Dreyer til bold.dk.
Skal Anders Dreyer udtages til landsholdet?
360 stemmer
Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Anderlecht
Danmark


























