Når landsholdet mandag samles i Helsingør er det med en ny mand i spidsen som fysisk træner hos Brian Riemer.
DBU har hentet amerikaneren Ahron Thode på en kort aftale, erfarer Bold.
Parterne har indgået en aftale frem til sommer, hvor han skal stå med ansvaret for det fysiske hos Brian Riemers spillere.
Landsholdschef Christian Nørkjær bekræfter ansættelsen:
- Vi er glade for at få Aaron med i staben. Han kommer med en stor viden inden for fysisk træning i fodbold, og samtidig har han international erfaring og et indgående kendskab til dansk fodbold og den danske kultur og mentalitet, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet

DBU har ledt efter en afløser for Chris Haslam, der til dagligt er fysisk træner i Brentford, men har været tilknyttet det danske landshold i en længere periode. Han var således også en del af staben i forbindelse med sommerens EM-slutrunde i Tyskland.
Ahron Thode er et kendt navn i dansk fodbold. Han har en fortid i Brøndby, som han også var forbi på et visit fredag middag.
Ahron Thode stoppede i Brøndby i 2021 efter ti år med ansvaret for den fysiske del af træningen på Vestegnen.
Da han i 2021 rejste hjem til USA, slog han fast, at det ikke var et arbejde at være ansat i Brøndby, men i langt højere grad en livsstil.
Ahron Thode er foreløbig hyret på en aftale frem til sommer, så har parterne lidt tid til at se hinanden an, inden man beslutter om aftalen skal være af længere varighed.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga





























