Det er ikke kun i Danmark, at bolden er begyndt at rulle igen.
Den tjekkiske liga er også sparket i gang, og her sikrede Lars Friis sig en 2-1-sejr i sin officielle debut som cheftræner for Sparta Prag.
Tirsdag møder klubben fra Tjekkiets hovedstad Shamrock Rovers i anden runde af Champions League-kvalifikationen, og i den forbindelse stillede Friis op til et pressemøde.
Her fortalte han, at presset som chef for Sparta Prag kan mærkes.
- Vi er den største klub i Tjekkiet, så selvfølgelig kan jeg mærke presset.
- På den anden side, så er det ikke nyt. Jeg har allerede været et stykke tid i Sparta, hvor vi har vundet to mesterskaber og en pokaltitel.
- Vi er blevet vant til presset, siger Lars Friis på pressemødet.
Irske Shamrock Rovers er på hjemmebane til morgendagens opgør, der sparkes i gang klokken 21:00.
Der er returkamp i Prag en uge senere.



Sparta Prag
Shamrock Rovers
CL-kval
































