



Jordan Larsson var for første gang i sæsonen i startopstillingen for FC København.
Svenskeren har tidligere været meldt på plads i Al-Ettifaq, men søndag assisterede han til holdets første mål mod Silkeborg, mens aftalen med den saudiske klub lader vente på sig.
Larsson fortæller selv til Viaplay, at han ikke troede, at han ville starte inde i flere kampe for hovedstadsklubben.
- Det troede jeg måske ikke, men I ved, hvad fodboldverdenen er, og den er mærkelig nogle gange, men nu står vi her, og jeg er glad for at hjælpe holdet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efterfølgende blev Larsson spurgt ind til, hvorvidt han stadig forventer et skifte denne sommer.
- Det må vi se. Der er en aftale på plads, og det er en mærkelig situation. Det er svært at gå ind i detaljerne, men tiden må vise, hvad der sker, fortæller han.
29-årige Jordan Larsson har spillet 142 kampe for FC København og scoret 39 mål.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
FC København
Silkeborg IF
3F Superliga




























