- Der har været mange nætter, hvor jeg har ligget vågen og forsøgt at samle puslespillet. Hvad er det, der forhindrer mig i at bidrage?
Det var blandt de opsigtsvækkende citater, som Johan Larsson fortalte i et interview med Offiside, efter han stoppede karrieren.
Den tidligere Brøndby-kaptajn snakkede om sin sidste periode i Elfsborg, hvor han med Oscar Hiljemark ved roret røg ud i kulden.
- Hvorfor er jeg blevet irrelevant? Jeg har ledt dybt i min hjerne efter de sidste brikker, men de er der ikke.
- De er der ikke, og det har gjort mig ... ja, trist. Jeg har grædt mange gange, noget jeg aldrig har gjort før i min karriere. Og jeg har været vred som bare pokker, lød det også fra Larsson.
Torsdag har Fotbollskanalen interviewet Oscar Hiljemark.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her snakkede mediet blandt andet med Elfsborg-træneren om Larssons opsigtsvækkende udmeldinger.
- Som jeg har sagt tidligere: Elfsborg vil altid være det vigtigste for mig. Det, Johan har sagt, må stå for hans regning.
- Vi havde en masse dialog sidste år, da han var her, men nu prøver jeg bare at fokusere på at gøre Elfsborg så succesfuld som muligt, siger Hiljemark, som ikke har har snakket med Larsson siden karrierestoppet:
- Nej, lyder det kortfattet fra den tidligere AaB-træner som svar på spørgsmålet.
I Johan Larsson sidste tid i Elfsborg kom han igen på holdet, og han fik regelmæssigt indhop, ligesom han var anfører i sine to sidste kampe i karrieren.
Elfsborg startede godt med Hiljemark ved roret, men klubben skuffede mod slutningen af sæsonen og sluttede på ottendepladsen i Allsvenskan.

Elfsborg
Allsvenskan

































