Heracles skulle her til aften forsøge at forlænge deres ubesejrede stime til seks, da de på udebane mødte Oss, der lå i den anden ende af tabellen.
Udeholdet med danske Nikolai Laursen i startopstillingen har gang i en stor sæson, hvor de har gode muligheder for at komme op i Æresdivisionen. Klubben lå inden opgøret på andenpladsen med ni point ned til Venlo som nærmeste forfølger.
Det var en dansker, der fik en hovedrolle i anden halvleg.
Det var et Heracles-mandskab, der dominerede kampen igennem, men det var først i anden halvleg, de fik hul på bylden.
Efter 50 minutter modtog Rigino Cicilia bolden på kanten af straffesparksfeltet, der via en forsvarsspiller sendte den flot i mål.
Blot seks minutter senere gik der dansker-show i den.
For Nikolai Laursen kunne efter et hjørnespark heade sit 13. sæsonmål i kassen.
Fem minutter efter var den tidligere Brøndby-angriber igen på spil, da han endnu engang på et hovedstød reelt lukkede opgøret med sin scoring til 3-0.
Men Oss fik med lidt under et kvarter igen reduceret på Kyvon Leidsmans mål.
Blot fem minutter senere gjorde Heracles det til 4-1, efter Marko Vejinovic scorede fra kanten af feltet.
Nikolai Laursen var dog ikke færdig, da han inde i overtiden scorede sit tredje og dermed hattrick til 5-1. Det var danskerens 15. mål i denne sæson.
Det blev til en 5-1-sejr for Nikolai Laursen og Heracles, der dermed tog et stort skridt i deres oprykningsdrømme.


Heracles
TOP Oss
Eerste Divisie
























