2026-06-09 12:00:02

Lazio i dialog med Jonathan Asp

Lazio er ifølge Bolds oplysninger i dialog med Jonathan Asp, der efter en stærk sæson i Schweiz kan være på vej fra Bayern München til Serie A.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Et af Danmarks største talenter står foran et stort skifte. 

Jonathan Asp fik for første gang i sin seniorkarriere muligheden for regelmæssig spilletid, da han i sommer blev udlejet fra Bayern München til schweiziske Grasshoppers - og den har han grebet. 

Den 20-årige offensive midtbanespiller har imponeret stort, og det har nu fået en Serie A-klub til at spærre øjnene op for ham. 

Bold kan fortælle, at Lazio aktuelt er i dialog med Jonathan Asp med henblik på at købe ham i den tyske storklub. 

Det sker på et tidspunkt, hvor danskeren tiltrækker sig interesse fra flere forskellige klubber. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Lazio i dialog med Jonathan Asp
Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Adresser i både Tyskland, Frankrig, Schweiz og også England har forhørt sig om offensivspillerens situation, men lige nu peger pilen mod Lazio, der har skiftet Maurizio Sarri ud med Gennaro Gattuso på cheftrænerposten. 

Der er endnu ikke en endelig aftale på plads, men der er tale om positiv dialog mellem både klubberne og Jonathan Asp, der i denne sæson noterede sig for ni mål og seks oplæg i Grasshoppers-trøjen.

Nu kan han ende med at blive holdkammerater med Gustav Isaksen og landsholdsaktuelle Oliver Provstgaard, der selv er tæt på at forlænge sin aftale i støvlelandet.  

Jonathan Asp har kontrakt med Bayern München frem til sommeren 2028. 

VM2026

Gør VM endnu sjovere

Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.  

Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce