Serie A -Lazio-profil: Andenplads smager af mesterskab
2015-04-01 21:29:04
Foto: Getty Images

Lazio-profil: Andenplads smager af mesterskab

Lazios Stefano Mauri øjner andenpladsen i Serie A og mener, det vil være næsten som et mesterskab at vælte Roma ned på tredjepladsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lazio er inde i en fremragende stime i Serie A, hvor man har vundet seks kampe i træk og indtager tredjepladsen. Roma på andenpladsen vakler, og kun et enkelt point skiller de to hold.

Lazios midtbanespiller Stefano Mauri mener, at en andenplads vil være næsten lige som et mesterskab, især hvis man skubber Roma ned på tredjepladsen.

- Juventus er lige nu det stærkeste hold, for de har altid noget mere end alle andre. Så at blive nummer to vil smage en lille smule af mesterskab, siger Mauri ifølge football-italia.

- Vi kigger altid på det hold, der ligger lige over os. At det er Roma, der er over os, opmuntrer os helt sikkert til at gå ekstra meget efter det. Rivaliseringen er meget stærk mellem de to hold.

Lazio møder i weekenden bundholdet Cagliari, mens Roma har en svær kamp mod Napoli.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce