Det hårdeste sommer nogensinde.
Gustav Isaksen kan endelig smile igen efter en fuldstændig vanvittig sommer, hvor han blev ramt af kyssesyge og blev isoleret fra alt og alle i flere uger.
I to uger var han isoleret på Lazios træningsanlæg. Han havde en læge, der holdt øje med ham på træningsanlægget.
Han måtte ikke komme i kontakt med nogen mennesker, efter han var ramt af kyssesyge.
- Fra den ene dag til den anden skulle jeg bare ligge ned. I 14 dage. Dog måtte jeg gå ture ude ved vores træningsanlæg, men det var fuldstændig som at være tilbage til corona-tiden, siger Gustav Isaksen.
Den første uge kunne han ikke spise meget. Derfor tabte han sig også fire-fem kilo undervejs i sygdomsforløbet.
- Jeg kunne kun spise let mad. Is og yoghurt, forklarer Gustav Isaksen, der fik en voldsom melding fra klubben efter de første to uger i isolation.
- De krævede, at jeg skulle blive yderligere to uger i isolation. Det kommer ikke til at ske, sagde jeg.
- Min mor er sygeplejerske, så jeg fik hende fra Danmark til Italien for at se efter mig de efterfølgende 14 dage, forklarer Gustav Isaksen, der erkender, at det var en barsk periode at komme gennem.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
- Heldigvis har jeg en dejlig familie og gode kammerater. Rigtig mange støttede mig i den tid, som bestemt ikke var den fedeste tid at opleve, siger Gustav Isaksen, der efter de fire uger allerede havde taget de fire-fem kg på igen, som han mistede i den første uge.
- Jeg har det fint igen. Har trænet i lang tid og er helt fit nu.
- Jeg har også fået spillet lidt fodbold, så fysisk og mentalt har jeg det rigtig godt. Jeg er meget sulten.
- Faktisk er min fysiske form bedre nu, end den var lige efter ferien. Det viser alle mine fysiske test, siger Gustav Isaksen, der helt sikkert får en rolle både mod Belarus og Grækenland. For kantspilleren er en nøglespiller i Brian Riemers system.

VM Morgenbriefing: Frankrig klar til endnu en semifinale
Hattrick | Afsnit 143Frankrig lod aldrig Marokko tro på revanche og bookede en plads i VM-semifinalen.
Læs mere

Danmark







































