Den 21-årige kantspiller Gustav Harlev ophævede tirsdag sin aftale med Superliga-klubben Lyngby Boldklub, selvom han i april måned blev enige om en forlængelse med klubben.
Ifølge Lyngby-træner Christian Nielsen skyldes det, at unge Harlev har brug for mere ansvar i en betydende rolle for at fortsætte sin udvikling.
- Vi gik ind i samarbejdet med de bedste intentioner, men flere ting har spillet ind i forhold til, at udsigterne til spilletid for Gustav er for lange, siger Christian Nielsen til klubbens hjemmeside.
- Han er en rigtig god knægt, der har givet, hvad han havde, men han skal et sted hen, hvor han kan få en mere betydende rolle og mere spilletid, så han kan rykke sig i sin udvikling.
- Vi håber det bedste for ham, og vi ønsker ham held og lykke fremadrettet, tilføjer Lyngby-træneren afslutningsvis.
21-årige Harlev havde kontraktudløb i sommeren 2021.
Han kom til De Kongeblå denne vinter og nåede at spille to førsteholdskampe i NordicBet Ligaen.


Lyngby Boldklub
3F Superliga































