





Men oprykkerne fik kæmpet sig tilbage på 2-2, da Anton Stach udlignede til 2-2 med et kvarter igen.
Et specielt øjeblik for tyskeren.
- Jeg havde gåsehud over hele kroppen. Det er fantastisk. Det var mit første mål her på Elland Road, og det føltes utroligt. Når man ikke har prøvet det, kan man ikke forestille sig det.
Dominik Szobszlai formåede at gøre det til 3-2 med ti minutter igen, men dybt inde i kampens tillægstid udlignede Leeds til slutresultatet 3-3.
- Jeg synes, at pointet var fortjent. Det var en hård kamp, men det er dejligt, fordi i løbet af sæsonen har vi haft nogle uheldige kampe og tabt point i de sidste minutter, men i dag tog vi et point, og det kan give os selvtillid.
Artiklen fortsætter efter billedet

Anton Stach har et bud på, hvorfor Leeds kunne kæmpe sig tilbage i kampen.
- Vi er en enhed, og når du har dette stadion bag dig - så tror jeg, det er virkelig svært at spille imod os. Vi prøver at gøre det hver uge. Vi har fantastiske fans. Vi håber, at fansene fortsætter deres utrolig gode opbakning, og at vi kan fejre flere point sammen, siger Stach ifølge BBC.
Med 3-3-resultatet rykker Leeds over Nottingham Forest, der ligger lige over stregen og tabte 0-3 til Everton lørdag.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Liverpool
Leeds
Premier League





































