
Wolverhamptons Adama Traore var fredag aften tæt på at krone en god indsats med et strålende langskudsmål, da Wolves tog imod Leeds United i Premier League.
Traores afslutning tog overliggeren, men den resulterede alligevel i et mål, da bolden fløj ud og ramte Leeds' målmand Illan Meslier i ryggen, inden den røg tilbage i mål.
Det mål ærgrede Leeds-midtbanespilleren Tyler Roberts sig over efter kampen.
- Deres mål var uheldigt, men vi må bare tage det positive med. Det var held. Bolden kom tilbage fra overliggeren og ramte vores målmand. Det var et freak-uheld, siger han til BBC Sport og tilføjer om kampen:
- Det var en kamp, hvor alle drengene kæmpede. Vi prøvede så meget, vi kunne, men det gik ikke til sidst.
Leeds er efter 0-1-nederlaget nummer 12 i Premier League.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Leeds
Premier League


































