Leeds topper Championship forud for genstarten den 20. juni, og det ser unægteligt godt ud for Marcelo Bielsas tropper, der har syv point ned til tredjepladsen.
Leeds' midtbanespiller Adam Forshaw er stensikker på, at klubben rykker op i Premier League.
- Pres kan være en sjov ting for alle hold. Der vil ikke være nogen så opsatte som os. Det bliver en formalitet for os, det er min personlige holdning. Jeg tror, vi smadrer derudad, siger Adam Forshaw ifølge Yorkshire Evening Post.
- Jeg tror, at vi alle kommer blæsende ud, og ingen har arbejdet så hårdt, som vi har. Det lover godt, selvom fans og muligvis heller ikke jeg selv kan være på stadion.
- Det ultimative mål er oprykning, og jeg tror, vi opnår det. Jeg tror virkelig på det, og jeg siger det ikke bare for at gøre folk glade, siger Forshaw.
Adam Forshaw har blot spillet otte kampe i indeværende sæson på grund af en skade.


Leeds
Championship

























