



Stefan Ortega har skiftet tilværelsen i Manchester City ud med Nottingham Forest, som fredag aften gav keeperen lyndebut.
Tyskeren startede således mellem stængerne i udekampen mod Leeds, og det blev en aften til glemmebogen.
Efter 25 minutters spil bragte hjemmeholdet sig foran, da Jayden Bogle snød offsidefælden og sparkede kuglen fladt ind forbi Ortega.
Blot fire minutter senere blev føringen fordoblet.
Efter en returbold landede bolden for fødderne af James Justin, der bevarede overblikket og sendte den ind foran mål til Noah Okafor, som let kunne sende Leeds på 2-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det så dermed svært ud for Nottingham Forest-mandskabet, som minimum skulle have to kasser for at få point med fra Elland Road.
Men kort inde i anden halvleg blev der for alvor lukket og slukket.
Et indlæg fra Ilia Gruev endte på forreste stang, hvor Dominic Calvert-Lewin på frækkeste vis brugte brystkassen til at dirigere bolden ind i netmaskerne til 3-0.
Derfor gjorde det ikke så meget, at debuterende Lorenzo Lucca formåede at reducere helt til sidst i opgøret med et flot hovedstød.
Leeds snuppede dermed en stensikker 3-1-sejr og sørgede for en skidt debut til Stefan Ortega.

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet
Hattrick | Afsnit 166Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet.
Læs mere
Leeds
Nottingham Forest
Premier League



































