Lukas Lerager spiller lørdag sin afskedskamp i FC København.
Den 32-årige midtbanespiller og FCK kunne ikke blive enige om en kontraktforlængelse, hvorfor Lerager stopper i klubben ved årsskiftet.
I et længere interview på FCK TV ser Lerager tilbage på de seneste fem år, og så afslutter han med en besked til fansene.
- Lige meget hvilke følelser man har i klemme, så er det vigtigt at lukke døren ordentligt og gå ud som den samme Lukas, som da jeg kom. Selvfølgelig er det bare med en masse flere oplevelser i bagagen og en masse minder.
- Jeg vil jo bare sige tak for støtten. Det har været en fornøjelse. Og så vil jeg bare sige husk at støtte drengene. De har brug for jer. Husk ’success is temporary – loyalty is forever’.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Husk det nu, for drengene har stadig brug for jer, og alt kan ske, så støt dem nu i stedet for at køre dem over altid, når det er en svær periode, for det kan hurtigt vende, lyder det fra Lukas Lerager.
Midtbanespilleren med 218 kampe og 32 mål for FCK har tidligere fortalt, at han skulle gå i hvert fald 50 procent ned i grundløn, hvis kontrakten skulle forlænges, og det var ikke fair i Leragers øjne.
FCK-Esbjerg sparkes i gang klokken 18 lørdag aften, og københavnerne har en 4-2-føring med fra den første kvartfinale i det vestjyske.

Hvor er linjen, dommer?
Ugens Suppe | Afsnit 8Hvor er dommerlinjen i Superligaen? I ugens afsnit af Ugens Suppe kigger vi på, hvordan oplevelsen kan løftes for alle aktører, og hvor nogle af problemerne omkring dommergerningen ligger.
Læs mere
FC København
3F Superliga




























