2026-08-27 13:35:00

Lidt i lukketid: SIF gør sig klar, hvis profiler sælges

Silkeborg har flere bolde i luften på transfermarkedet. Den administrerende direktør Kent Madsen fortæller, at de særligt går efter en ekstra mand i buret, hvor de også gør sig klar til, hvis en af de vigtige spillere skifter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

I dag d. 27. aug 19:30

VB

vs

SIF

Silkeborg gør sig klar til en afslutning på transfervinduet, hvor der kan gå spillere begge veje i Søhøjlandet.

Flere bolde i luften
Vi på Bold har taget en snak med den administrerende direktør Kent Madsen, der fortæller, at der er flere ting i gang i Silkeborg, særligt i forhold til spillere, der måske skal videre.

- Vi har forskellige bolde i luften. Der er nogle, der er interesseret i vores spillere, og der er måske også nogen, vi gerne vil have videre, fortæller Kent Madsen.

I transfervinduet har der været stor transferpolemik omkring newzealænderen Callum McCowatt, der offentligt har været ude at ønske et skifte væk fra Silkeborg.

Silkeborg og Kent Madsen gør sig også klar til, hvis en af klubbens vigtige spillere skulle skifte fra klubben.

- Vi prøver også at tage højde for, hvis nu der er en af vores vigtige spillere, der skifter klub. Kan vi så nå at få noget andet ind?

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Lidt i lukketid: SIF gør sig klar, hvis profiler sælges
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hvor meget aktivitet der kommer til at ske i Silkeborg, er svært at spå om for Kent Madsen.

- Om det så ender med to eller tre transaktioner, inden vi er færdige, eller ingenting, det ved man aldrig.

Jagt på målmand
Dog er klubben på jagt efter mere bredde i truppen på målmandsposten.

- Så arbejder vi på at kunne hente en backup til målmandsposten. Vi har kun to målmænd, og det er lige lidt nok, så vi vil gerne have en tredje, og det ved jeg, der arbejdes med.

Kent Madsens Silkeborg tror meget på ungdomsspillerne i klubben, som han mener også skal ses som forstærkninger til Silkeborg-truppen.

- Vi er en klub, der satser meget på akademiet og unge spillere, og der synes jeg, at når vi har bragt unge spillere op, så er det for mig at se mindst lige så godt som at købe en spiller på positionen.

Fransk erfaring
Til at hjælpe de unge spillere på vej har Silkeborg hentet en forstærkning ind til truppen i franskmanden Maël de Gevigney.

- Han har jo rutinen og har spillet mange kampe. Så det er en erfaren spiller, som de unge spillere forhåbentlig kan læne sig op ad, siger Madsen om nyindkøbet.

Foruden erfaringen passer den franske stopper godt ind i Silkeborgs spillestil.

- Det er en boldsikker midtstopper, der har lederevner til at være en styrmand i den bagerste del af banen.

De Gevigney har til gode at få sin debut i Silkeborg-trøjen.

Cheftræner Kjærgaards indflydelse
En anden tilføjelse har været inden for kridtstregerne for Silkeborg, er Lucas Riisgaard i angrebet, og han er især kommet til Silkeborg på grund af cheftræner Morten Dahm Kjærgaard.

- Vi henter ham jo på en stærk anbefaling fra vores cheftræner, som også var træner for ham i Aarhus Fremad.

Lucas Riisgaard har spillet alle fem kampe for Silkeborg i Superligaen og er hentet på særligt én egenskab, som cheftræner Morten Dahm Kjærgaard syntes, der var brug for.

- Han synes, det kunne klæde vores hold med lidt mere fart, og det synes jeg jo faktisk, at han har fået demonstreret meget tydeligt mandag aften i Brøndby, at det har vi fået, siger Kent Madsen til Bold.

Silkeborg har indtil midnat den anden september til at hente nye spillere til truppen.

Podcast Cover

Steinlein stiller Tullberg-garanti

Hattrick | Afsnit 7

Vi starter Hattrick med Brøndby, som gerne vil af med Benjamin Tahirovic, og ham står Genk altså klar til at samle op. 

Læs mere
-15:53

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

I dag d. 27. aug 19:30

VB

vs

SIF

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce