Superligaens grundspil er slut, og i bold.dk-podcasten LIGE PÅ udpeger panelet med Mikkel Beckmann og Pierre Kanstrup SønderjyskE som den største skuffelse.
Det er ikke gået manges næse forbi, at SønderjyskE skraber Superliga-bunden med blot to sejre i 22 kampe.
Heller ikke LIGE PÅ-panelet, som samstemmigt peger på Haderslev-klubben som grundspillets største skuffelse.
- Spillemæssigt er SønderjyskE den største skuffelse. De var i sidste sæson millimeter fra at komme i top seks, men har stort set været i frit fald siden, indleder Mikkel Beckmann.
Han bliver suppleret af dagens gæst, Fremad Amager-stopperen Pierre Kanstrup, som faktisk har været udlejet fra netop SønderjyskE siden slutningen af august.
- Det er gået for stærkt for de nye ejere med de ting, de gerne vil implementere. De er gået bort fra de dyder, SønderjyskE altid har stået for og fået for mange spillere ind uden hjertet på det rette sted.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, at det var helt forkert at fyre Glen. Han havde gjort det fremragende, men nye ejere vil ofte gerne sætte deres eget præg på tingene, siger den tidligere SønderjyskE-anfører.
Glen Riddersholm blev fyret efter sidste sæson.
Mikkel Beckmann noterer, at der er små tegn på, at det igen går den rigtige vej. Alle andre steder end i tabellen.
- Jeg synes, at de faktisk har prøvet at rydde lidt op og reparere på det, de nok har set har været en forkert beslutning. De har fået dansk islæt ind i trænerstaben og som sportsdirektør, men det har ikke rigtig givet udbytte endnu, siger Beckmann.
Hør hele debatten og meget meget mere herunder.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga


































