FC Nordsjælland hentede i slutningen af sommerens transfervindue den tidligere Silkeborg-bomber Alexander Lind hjem fra Pisa.
23-årige Lind var i den forbindelse ganske ærlig omkring, at han savnede Danmark og trygheden, og det blev altså en mulighed på en lejeaftale med købsoption.
Bold har tidligere berettet, at den option ligger i omegnen af 30 millioner kroner, og spørger man Lind selv, satser han på at blive i Danmark.
- Det er lidt svært at sige, for jeg ved heller ikke præcis, hvad Pisas planer med mig er, så den er vel lidt 50-50, kan man sige, men hvis man kan blive i Danmark, havde jeg da taget det alle dage, siger Lind til Viaplay.
I interviewet fortæller Alexander Lind også, at han på sigt gerne vil til udlandet igen, men altså ikke her og nu.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga




























