Bundesliga-klubben Eintracht Frankfurt er nået til kvartfinalerne i Europa League, og her venter en særdeles svær opgave.
FC Barcelona ser i den grad ud til at have fundet melodien under Xavi, men landsholdsspilleren Jesper Lindstrøm glæder sig utrolig meget til at måle sig med sådan et mandskab.
Det fortæller han til bold.dk.
- Det bliver en kæmpe oplevelse at få lov at spille mod så godt et hold. Det er den største kamp, jeg nogensinde har spillet og kommer til at spille lige foreløbig, så jeg glæder mig helt vildt, og jeg glæder mig til at få fyldt stadion på hjemmebane mod Barca.
- Det er ikke dårligt at skulle møde dem, men det bliver også svært. Det bliver rigtig, rigtig svært, men også en stor oplevelse, siger Jesper Lindstrøm.
Barcelona har lige kørt Real Madrid ud på røv og albuer på Bernabeu. Hvad giver dig troen på, at I kan drille dem?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ja, men jeg kan godt se det... Den er svær, siger Lindstrøm med et smil.
- Men vi tror på os selv. Vi har intet at tabe. Det er virkelig sådan en kamp, hvor man har intet at tabe. Det handler om at vise sig frem og vise, at man måske godt kan være med på det niveau.
- Vi skal fighte helt vildt, og så må vi se, hvad der sker. Det bliver i hvert fald en vildt fed oplevelse, siger Lindstrøm til bold.dk.
Frankfurt får besøg af Barcelona til den første kvartfinale den 7. april, mens der er returopgør på Camp Nou en uge senere.
Jesper Lindstrøm oplever i øjeblikket stor succes i Frankfurt, hvilket du kan læse mere om her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Eintracht Frankfurt
Barcelona
Europa League




































