2026-04-16 17:30:01

Lionel Messi bliver klubejer i Spanien

Lionel Messi er blevet klubejer, da han har købt sig ind i UE Cornella. Argentineren har købt 100 procent af den catalanske klub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lionel Messi er tilbage i Catalonien.

Den argentinske verdensstjerne er ved at forberede sig på tiden efter fodbolden, da han nu også kan kalde sig selv for klubejer.

Messi har købt 100 procent af UE Cornella, som er en catalansk klub.

Det oplyser UE Cornella på sin hjemmeside.

- Messis indtog markerer starten på et nyt kapitel i klubbens historie med fokus på at løfte både de sportslige og de organisatoriske ambitioner, styrke fundamentet og fortsætte investeringerne i talent.

- Projektet bygger på en langsigtet plan og en strategi, der kombinerer ambition, bæredygtighed og et stærkt lokalt tilhørsforhold.

Artiklen fortsætter efter billedet

UE Cornella -Lionel Messi bliver klubejer i Spanien
Foto: Chandan Khanna/AFP/Ritzau Scanpix

UE Cornella oplyser desuden, at købet cementerer Messis tætte bånd til Barcelona og hans engagement i at udvikle sport og lokale talenter i Catalonien.

- Et forhold, der har rødder i årene i FC Barcelona, og som er blevet holdt i live lige siden, oplyser Messis nye klub.

UE Cornella er stiftet i 1951 og er en af de mest traditionsrige klubber i catalansk fodbold, hvor man blandt andet har haft stor succes med talentudviklingen.

David Raya, Jordi Alba, Gerard Martin og Javi Puado er nogle af de spillere, som har en fortid i klubbens ungdomsafdeling, skriver UE Cornella.

UE Cornella spiller i øjeblikket i den femtebedste række i spansk fodbold.

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce