Lise Klaveness fortsætter som fodboldpræsident for det norske fodboldforbund.
Det står søndag klart, efter der er blevet afholdt generalforsamling, og her er hun blevet genvalgt for de kommende to år.
Klaveness blev valgt som fodboldpræsident i 2022, og siden har Norge senest kvalificeret sig til VM til sommer, ligesom hun har været med til at sætte dagsordenen på flere emner i europæisk fodbold.
- Lise Klaveness leder Norges fodboldforbund i en periode, hvor der skabes gode resultater både på bredde- og elitesiden. Klaveness er en markant og tydelig leder både nationalt og internationalt, hvilket er i tråd med de forventninger, som det norske fodbolddemokrati har vedtaget, udtalte valgkomitéens formand, Jan Petter Hagen, ifølge VG.
Lise Klaveness er siden 2022 blevet kendt som én, der ikke er bange for at råbe op om forskellige problemstillinger.
Artiklen fortsætter efter billedet

Især når det kommer til kritik af FIFA og UEFA i forbindelse med menneskerettigheder, ligestilling og andre politiske dagsordener.
Blandt andet var hun blandt de mest åbenmundede kritikere af VM i Qatar i 2022 og Saudi-Arabien i 2034 på grund af dels menneskeligrettighederne, dels måden de to lande fik tildelt værtsskabet på.
44-årige Lise Klaveness har også opfordret til en undersøgelse af Israel, som Norge mødte i VM-kvalifikationen, for deres andel i krigen i Gaza.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
VM
Norge

























