Landsholdspausen har været dyr på skadesfronten i Liverpool.
Fredag fortæller cheftræner Arne Slot på et pressemøde, at Florian Wirtz og Conor Bradley er nye på skadeslisten, mens Jeremie Frimpong fortsat sidder ude.
- I begge tilfælde er der tale om muskelskader. Conor forventer jeg ikke at have til rådighed i de næste 22 dage, medmindre der sker et mirakel - og det forventer jeg ikke.
- I forhold til Florian afhænger det af, hvordan tingene udvikler sig, men han burde ikke være ude i så lang tid, siger Slot ifølge BBC Sport.
Frimpong har været plaget af en baglårsskade siden midten af oktober, og ifølge Slot går der i hvert fald et par uger mere, før hollænderen er klar igen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Frimpong er ude i de næste to til tre uger, så nu bliver det spændende at se, hvem I alle sammen tror skal spille højre back.
Liverpool møder Nottignham Forest lørdag eftermiddag klokken 16.00.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Liverpool
Premier League






































