Premier League -Liverpool brugte klart flest penge på agenter
2019-04-04 18:05:56
Foto: Getty Images

Liverpool brugte klart flest penge på agenter

Liverpool er den Premier League-klub, der har brugt markant flest penge på agenter det seneste år. I alt brugte klubberne svimlende 2,3 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Premier League har torsdag offentliggjort, hvor mange penge der er blevet brugt på agenter i spillerhandler de seneste 12 måneder.

I perioden 1. februar 2018 til 31. januar 2019 har Premier League-klubber brugt over 260 millioner pund - svarende til godt 2,3 milliarder kroner - på agenter, skriver BBC.

Det er en stigning på 49 millioner pund - godt 430 millioner kroner - i forhold til den foregående periode.

Liverpool er den klub i Premier League, der har brugt klart flest penge på agenter i form af 43,8 millioner pund (godt 383 millioner kroner).

Chelsea følger efter med 26,9 millioner pund (godt 235 millioner kroner), og Manchester City snupper tredjepladsen med 24,1 millioner pund (godt 211 millioner kroner).

Oprykkerne fra Cardiff har brugt færrest af alle Premier League-klubber med 2,8 millioner pund (godt 25 millioner kroner).

Klubbernes udgifter til agenter det seneste år - afrundet i millioner pund:
Liverpool - 43,8
Chelsea - 26,9
Manchester City - 24,1
Manchester United - 20,8
Everton - 19,1
West Ham - 14,4
Leicester - 12,7
Arsenal - 11,2
Tottenham - 11,1
Watford - 10,9

Bournemouth - 10,3
Newcastle - 8,9
Fulham - 8,2
Crystal Palace - 7
Brighton - 6,9
Wolverhampton - 6,5
Southampton - 6,2
Huddersfield - 5
Burnley - 4
Cardiff - 2,8

Beløbet for Championship er 50 millioner pund (godt 437 millioner kroner). Det samlede tal for alle engelske fodboldrækker lyder på 318 millioner pund (2,8 milliarder kroner) - en stigning på 60 millioner pund (524 millioner kroner) fra sidste år.

I League One blev der brugt 5,5 millioner pund, hvor Sunderland stod for halvdelen.

Færrest penge af alle klubber i de fire øverste rækker brugte League 2-bundproppen Macclesfield med blot 1000 pund - svarende til i alt 8.738 danske kroner.

Annonce
Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce