I sidste sæson var 25-årige Marko Grujic udlejet til Porto, og den portugisiske storklub køber nu midtbanespilleren fri af Liverpool.
Premier League-klubben meddeler tirsdag middag, at man har sagt farvel til Grujic, der skifter permanent til Porto. Han havde to år tilbage af sin aftale på Anfield.
Marko Grujic kom til Liverpool fra Røde Stjerne i 2016, og der var store forventninger til talentet, som dog aldrig blev forløst i Liverpool. Siden har han været udlejet til blandt andet Cardiff og Hertha Berlin.
Artiklen fortsætter efter billedet

For Liverpools førstehold blev det til 16 kampe og en enkelt scoring for den serbiske landsholdsspiller.
— Liverpool FC (@LFC) July 20, 2021

Liverpool
FC Porto
Primeira Liga






























