Justin Lonwijk er tilbage i Viborg.
I sine tre sæsoner i Viborg-trøjen nåede den dynamiske midtbanespiller at optræde 53 gange, inden turen gik til Dynamo Kiev i 2022.
Siden da er det blevet til to lejeophold i henholdsvis Anderlecht og hollandske Sittard, dog uden den helt store succes.
Lørdag den 31. August kunne Viborg FF så annoncere, at man har hentet Justin Lonwijk tilbage på en lejeaftale, der løber sæsonen ud.
Og hollænderen skulle ikke vente længe på at få minutter for Viborg igen. Han kom nemlig allerede i aktion søndag i Viborgs kamp mod Sønderjyske, hvor han blev skiftet ind i det 68' minut.
Noget han ikke helt havde forventet inden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg fandt ud, af at jeg måtte spille omkring en time før kampstart, selvom jeg slet ikke har nået at træne med holdet endnu.
- Men jeg blev meget glad i bussen, da jeg fandt ud af, at jeg måtte spille. Og på bænken sad jeg bare og glædede mig til at blive skiftet ind og hjælpe holdet.
På banen bidrog Lonwijk til, at Viborg fik vendt opgøret. Blot fire minutter efter sin indskiftning fik Viborg udlignet til 2-2, hvilket blev kampens slutresultat.
- Jeg kender spillestilen og ligaen fra sidst jeg spillede her. Det gjorde, at jeg kunne komme ind og vise mine kvaliteter fra start af.
Om Lonwijk er Viborgs sidste tilføjelse denne sommer finder vi ud af, når transfervinduet lukker mandag den 2. September ved midnat.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
Viborg FF
3F Superliga


























