2026-06-18 06:02:22

Luis Diaz gjorde forskellen i Usbekistans VM-debut

Colombia anført af Luis Diaz besejrede Usbekistan, som fik scoret landets første VM-mål i deres debut. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

FT

UZB

1 - 3

COL

40'
01
Daniel Munoz
Mål
60'
11
Abbosbek Fayzullayev
Mål
65'
12
Luis Diaz
Mål
90'
13
Jaminton Campaz
Mål

Usbekistan debuterede med Fabio Cannavaro ved roret, da de natten til torsdag mødte Colombia, der havde stjerner som Luis Diaz, James Rodriguez og Daniel Munoz med fra start.                        

Forhåndsfavoritterne fra Colombia havde svært ved at komme frem til chancer i opgørets begyndelse, men efter en halv time fandt de opskriften.

Luis Diaz blev sendt i dybden og offensivspilleren fik også sendt et skud afsted.

Den allersidste skarphed manglede dog for den colombianske stjerne, der ramte stolpen.

Den skarphed, der manglede, var tilbage kort efter.

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Luis Diaz gjorde forskellen i Usbekistans VM-debut
Foto: Alfredo Estrella/AFP/Ritzau Scanpix

Diaz fandt med et præcist indlæg Daniel Munoz, der havde taget et godt løb i feltet.

Her afsluttede han første gang ved at vippe bolden til højre, som også var den retning, han var kommet frem.

Et flot mål af Colombia, der var foran med en ved pausen.

Usbekistan havde ikke skabt meget, men efter en times tid leverede de alligevel en chokscoring.

Et godt angreb endte med en afslutning, som Camilo Vargas i Colombia-målet ikke kunne holde.

I stedet havnede bolden foran Abbosbek Fayzullaev, det let kunne heade udligningen i mål og dermed også score Usbekistans første VM-mål nogensinde.

Glæden var dog kort. Colombia slog tilbage kort efter.

Luis Diaz gjorde det til 2-1 efter et knivskarpt kontraangreb og et dumt boldtab fra Usbekistan, og så var sydamerikanerne i front på ny.

Til allersidst lukkede og slukkede Colombia med en 3-1-scoring, som også blev kampens resultat, selvom Usbekistan var tæt på at score en drømmekasse kort efter. Overliggeren stod dog i vejen for et knaldhårdt langskud. 

Dermed fik Colombia en planmæssig start på VM-turneringen, mens Usbekistan må nøjes med trøstepræmien, som er, at de scorede landets første VM-mål.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: England i målhumør og drone-drama

Hattrick | Afsnit 109

Første spillerunde ved VM 2026 er nu færdigspillet.

Læs mere
-9:37

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

FT

UZB

1 - 3

COL

40'
01
Daniel Munoz
Mål
60'
11
Abbosbek Fayzullayev
Mål
65'
12
Luis Diaz
Mål
90'
13
Jaminton Campaz
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce