I sommeren 2021 skiftede Romelu Lukaku fra Inter til Chelsea.
Den belgiske stjerneangriber havde netop haft en forrygende sæson i den italienske klub, hvor var blevet til 30 mål og ni oplæg i 44 kampe.
Romelu Lukakus agent Federico Pastorello fortæller i et interview med spanske AS, at belgieren den sommer i stedet kunne være endt i Real Madrid.
- De (Real Madrid, red.) overvejede at styrke deres angreb, men deres fokus var på at hente Kylian Mbappé det følgende år og ønskede ikke at bruge penge på en lejeaftale.
- Så lad os sige, at der var en chance, fordi Ancelotti ville have ham, han har altid været en stor beundrer af Lukaku, men desværre blev det ikke til noget, fortæller agenten til AS ifølge Football Italia.
Romelu Lukaku endte som nævnt med at skifte til Chelsea i sommeren 2021.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her blev han aldrig den store succes, og set i retrospektiv var det ifølge Pastorello et forkert skifte.
- Set i bakspejlet ville jeg måske som agent ikke have foretaget den transfer, siger agenten.
Romelu Lukaku skiftede i sommeren 2024 fra Chelsea til Napoli, hvor den 32-årige belgier igen har fået gang i målscoringerne.
I den seneste sæson vandt Lukaku og Napoli det italienske mesterskab, hvor belgieren havde en stor andel med 14 mål og 10 oplæg i 36 optrædener.

Make VM Great Again: Schweiz er Dansk, Norge-væddemål & Goodbye Gollum
Drømmeklubben | Afsnit 7Drømmeklubben er tilbage med fantastiske takes fra 1/8-finalerne og ser samtidig frem til de kommende 1/4-finaler!
Læs mere
Chelsea
Real Madrid
SSC Napoli
Premier League





































