2023-11-19 19:58:08

Lukaku scorede fire i første halvleg og sendte Belgien til tops

Romulu Lukaku lavede fire mål i første halvleg, da Belgien smadrede Aserbajdsjan med 5-0.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 10. runde

FT

BEL

5 - 0

AZE

17'
10
Romelu Lukaku
Mål
24'
10
Eddy Israfilov
To gule kort
26'
20
Romelu Lukaku
Mål
30'
30
Romelu Lukaku
Mål
37'
40
Romelu Lukaku
Mål
90'
50
Leandro Trossard
Mål

På hjemmebane tog Belgien imod Aserbajdsjan i sidste gruppekamp i EM-kvalifikationen.

Med en sejr kunne belgierne overtage førstepladsen i gruppen fra Østrig, mens Aserbajdsjan ikke havde meget at spille for.

Det var da også et belgisk landshold, der tog teten fra starten af, hvor især Romelu Lukaku viste storform.

Den store angriber scorede nemlig sit første mål i kampen efter 17 minutter, da han headede bolden i nettet efter et indlæg fra Jeremy Doku.

Inden der var spillet en halv time af kampen, kom Belgien i overtal.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Lukaku scorede fire i første halvleg og sendte Belgien til tops
Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Aserbajdsjans Eddy Israfilov fik to gule kort på fire minutter, og så var der langt igen.

Herfra satte hjemmeholdet turboen på, hvilket udmøntede sig i tre scoringer mere.

Efter 26 minutter blev Romelu Lukaku dobbelt målscorer efter et fornemt belgisk angreb.

Blot fire minutter efter fik Roma-angriberen sit hattrick, da han endnu engang brugte hovedet til at sende bolden i nettet.

En vild halv time for Lukaku, men det blev bedre efter 37 minutter.

Her fik han nemlig sendt sit fjerde mål i nettet efter et boldtab fra Aserbajdsjan på egen banehalvdel.

I halvlegens tillægstid fik belgierne også scoret til 5-0, men her var Lukaku så synderen, da han stod i offside i opspillet til Timothy Castagnes mål.

Romelu Lukaku kom ikke på banen i anden halvleg, og her kunne han se sine holdkammerater jagte flere scoringer.

Det skete i det 90. minut, hvor Leandro Trossard afsluttede det fine oplæg fra Jeremy Doku.

Det blev sidste mål i kampen, og dermed overtog Belgien førstepladsen i gruppe F efter 5-0-sejren. Aserbajdsjan endte på fjerdepladsen med syv point.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 10. runde

FT

BEL

5 - 0

AZE

17'
10
Romelu Lukaku
Mål
24'
10
Eddy Israfilov
To gule kort
26'
20
Romelu Lukaku
Mål
30'
30
Romelu Lukaku
Mål
37'
40
Romelu Lukaku
Mål
90'
50
Leandro Trossard
Mål
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce