


Julius Emefile kom ud til den skrevne presse med et stort smil på læben efter mandagens guldduel mod AGF.
FC Midtjylland-teenageren blev nemlig den helt store helt med en scoring til 2-1 i overtiden.
Det satte offensivspilleren efterfølgende ord på:
- Jeg tænkte ikke så meget i situationen. Jeg var bare fuldstændig overvældet. Det er den fedeste følelse, som jeg nogensinde har oplevet.
- Jeg var bare så glad, og det kan nærmest ikke beskrives, siger Emefile.
Artiklen fortsætter efter billedet

FCM-talentet fik efterfølgende lov til at starte sejrssangen i omklædningsrummet.
- Det var også fedt. Det er ikke lige noget, som jeg har oplevet før. Det var bare fantastisk, siger angriberen.
Da den skrevne presse talte med Emefile, havde FCM-helten endnu ikke snakket med Tullberg.
- Nej, det har jeg ikke, men jeg har fået en kæmpe krammer. Det var selvfølgelig dejligt, og jeg tror også, at det siger mange ord. Det var fantastisk, siger Emefile.
Angriberen står nu noteret for tre kampe i FCM-trøjen.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

FC Midtjylland
3F Superliga

































