2026-09-16 10:43:35

Lynfyring: Tedesco får sparket efter fire kampe

Bologna oplyser onsdag, at Domenico Tedesco er blevet fyret efter blot fire kampe i spidsen for Serie A-mandskabet. Raffaele Palladino er blevet ansat i stedet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 5. runde

lørdag 19. sep

BOL

vs

TOR

Domenico Tedesco blev i juni ansat som ny cheftræner i Bologna, men allerede nu er samarbejdet slut. 

Serie A-klubben oplyser således på sin hjemmeside, at tysk-italieneren er blevet afskediget med øjeblikkelig virkning. 

- Klubben takker ham oprigtigt for det arbejde, han har udført med stor professionalisme og kompetence. 

- Klubben ønsker ham og hans stab alt det bedste i deres videre karrierer, lyder det. 

Bologna meddeler desuden, at Raffaele Palladino i stedet overtager tjansen på en aftale, der gælder frem til sommeren 2029. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Lynfyring: Tedesco får sparket efter fire kampe
Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix

Han har senest stået i spidsen for Atalanta, hvor han blev præsenteret for en fyreseddel i starten af juni. 

Domenico Tedesco nåede blot at stå i spidsen for Bologna i fire kampe, der har budt på tre 0-1-nederlag mod Napoli, Atalanta og Lazio samt 2-2 mod Sassuolo. 

Tedesco forlod Fenerbahce i april 2026, hvor han nåede 45 kampe. 

Før det har tysk-italieneren været i flere tyske klubber og var fra 2023 til 2025 landstræner for Belgien. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 5. runde

lørdag 19. sep

BOL

vs

TOR

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce