2024-05-26 12:30:00

Lyngby gjorde det efter 22 år: Det er surrealistisk

For første gang siden konkursen i 2002 skal Lyngby spille Superliga for tredje sæson i træk, og det er en stor bedrift for de kongeblå.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Hvidovre
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

HIF

0 - 0

LYN

Euforien var ikke til at tage fejl af.

Den var nærmest magisk, da Lyngby Boldklub sikrede sig endnu en sæson i Superligaen efter en dramatisk sidste spillerunde.

Glæden var derfor også stor hos direktør Andreas Byder, som nu har været med til at skrive historie med de kongeblå.

Med overlevelsen skal Lyngby nu spille Superliga for tredje sæson i træk, og det er ikke sket siden konkursen tilbage i 2002.

- Det føles surrealistisk, fordi jeg synes jo, at vi har en udfordring med, at vi kæmper med det budget hele tiden.

- Det gør bare, at når det så lykkes, har vi lige et år til. Men vi ved også, at vi på et eller andet tidspunkt skal investere i både trup og faciliteter for, at vi kan tage det til det næste niveau.

- For ellers bliver vi ved med de her kampe, og dem holder vi jo ikke til. Så bliver vi jo ikke så gamle, siger Andreas Byder med et grin. 

Vigtigt for klubben
Andreas Bjelland har igen i denne sæson været med til at sikre Lyngby overlevelse.

Han er også en del af ejerkredsen, Friends of Lyngby, og derfor lægger han ikke skjul på, at det er vigtigt med en tredje sæson i landets bedste række.

- Det betyder alt jo, når man ser på den udvikling, vi er i gang med, det stadion, der er på vej, og med de ting, der bliver gjort i klubben. 

Bjelland peger også på, at bedriften har en kæmpe betydning, når man ser på den udvikling, som foregår på fanscenen.

- Jeg ved godt, at de store klubber selvfølgelig godt kan tage med, men der er ikke mange klubber, der kan tage 2500 fans med til Hvidovre. Det er en fantastisk opbakning fra vores fans.

- Så det betyder utroligt meget for det fremadrettede arbejde, der skal gøres i klubben, siger Andreas Bjelland.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

HIF

0 - 0

LYN

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce