Lyngby Boldklub går på rov hos Hillerød Fodbold.
Torsdag oplyser de kongeblå således, at Cornelius Allen har skrevet under på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2029.
- Cornelius har vist sig rigtig fint frem i 1. division de seneste par sæsoner, hvor han har dækket flere positioner i forsvaret.
- Vi tror på, at vi kan gøre ham endnu bedre, end han er nu. Han har en god pakke, et stærkt mindset, kender huset og viste stor dedikation for at blive en del af Lyngby-familien.
- Det passer rigtig godt ind i den gruppe af arbejdsomme mennesker, vi har i både truppen og staben, siger sportschef Nicas Kjeldsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Cornelius Allen har tidligere spillet ungdomsfodbold i netop Lyngby Boldklub, inden turen gik videre til HIK, Brøndby, Fremad Amager og FC Roskilde.
Den 22-årige forsvarsspiller nåede 61 optrædener i Hillerød-trøjen med fire mål og to oplæg til følge.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

Lyngby Boldklub
3F Superliga
Hillerød




































