Jamil Koch El Rrami er ny spiller på Lundtoftevej.
Mandag eftermiddag oplyser Lyngby på sin hjemmeside, at klubben henter den 17-årige offensivspiller i FC København og udstyrer ham med en ungdomskontrakt på tre år.
Jamil Koch El Rrami kommer til Lyngby oven på en imponerende sæson i U17 Ligaen, hvor han med 10 assists var en vigtig del af det mandskab, der sikrede sig mesterskabet.
- Jeg er utrolig glad for at være landet i Lyngby Boldklub. Det er en klub med et stærkt akademi og en tydelig vej for unge spillere, og det var noget af det, der tiltrak mig.
- Jeg glæder mig til at lære mine nye holdkammerater og trænere at kende, udvikle mig hver eneste dag og forhåbentlig tage de næste skridt mod professionel fodbold, siger Jamil Koch El Rrami.
Artiklen fortsætter efter billedet

Lyngby-akademichef Karsten Stiig er også godt tilfreds med signingen.
- At vi kan tiltrække et stort talent som Jamil, er et bevis på, at vi i Lyngby Boldklub har et stærkt miljø, hvor unge spillere kan udvikle sig og blive klar til professionel fodbold, udtaler Karsten Stiig.

FIFA vil udvide VM (igen)
Hattrick | Afsnit 156Et VM med 64 hold? Det lyder voldsomt, men netop den idé bliver nu arbejdet på i FIFA.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

FC København
Lyngby Boldklub
3F Superliga


































