2022-06-24 15:28:12

Lyngby sælger Frederik Schram til Valur

Frederik Schram er blevet solgt fra Lyngby til Valur. Målmanden har skrevet under på en kontrakt frem til udgangen af 2024. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LYN

2 - 0

NFC

27-årige Frederik Schram har været i Lyngby siden sommeren 2019, men nu forlader han oprykkerne. 

Islændingen er nemlig blevet købt fri af sin kontrakt, i stedet skal han i de kommende år spille for islandske Valur. 

- Schram har først og fremmest været en fantastisk holdspiller, og givet alt på træningsbanen og i kamp for Lyngby. Han har bidraget til et stærkt målmandsteam, hvor vi har været privilegerede med tre stærke målmænd hele sæsonen, udtaler fodboldchef Nicas Kjeldsen og fortsætter: 

- Schram er en fantastisk person at have på et hold, han er top professionel og fortjener mange flere spilleminutter end vi kan give. Vi kommer til at følge med og heppe på Schram i sin nye klub, og ønsker ham alt det bedste i fremtiden. 

Frederik Schram nåede blot at spille ti kampe for klubbens førstehold, alligevel takker han klubben for en god tid. 

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Lyngby sælger Frederik Schram til Valur
Foto: Hannibal Hanschke/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg har været super glad for at være i Lyngby, og for at spille for klubben og fansene. Det har været tre gode år med en masse oplevelser, og jeg føler jeg har givet alt både som person og som spiller. 

- Jeg håber det bedste for Lyngby Boldklub, også fremadrettet, og jeg synes klubben er i gode hænder med en dygtig cheftræner, et godt trænerteam og nogle gode målmænd.

Frederik Schram har tidligere spillet i klubber som B.93, OB, Roskilde, SønderjyskE og senest Lyngby, men nu går turen hjem til Island og Valur.  

 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LYN

2 - 0

NFC

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce