2025-01-31 22:00:00

Lyngby tager hele U19 med: De skal gribe chancen

Cheftræner Morten Karlsen glæder sig over, at man i Lyngby Boldklub har besluttet, at man tager hele U19-mandskabet med på førsteholdets træningslejr til Cypern.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Lyngby
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LYN

3 - 0

KZA

Lyngby Boldklub tager lørdag på træningslejr sydpå, da Morten Karlsen og co. fortsætter forberedelserne på Cypern.

Her skal Frederik Gytkjær, Lauge Sandgrav, Magnus Jensen og resten af tropperne have styr på de sidste detaljer, inden at et utroligt vigtigt forår bliver sparket i gang.

Men der er lidt flere ansigter at holde styr på for Lyngby-staben, end hvad der plejer på en træningslejr.

Lyngby har nemlig besluttet, at hele U19-holdet også får fornøjelsen af at komme på træningslejr i Cypern, og det glæder Morten Karlsen sig over.

- Det bliver godt. I Lyngby vil vi også gerne have, at de unge bliver eksponeret og ser, hvordan det er. Nu kommer de til at gå tæt op ad de professionelle og voksne hver dag, så der er en hel masse læring i det for de unge spillere.

Hvad giver det for de unge spillere?

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Lyngby tager hele U19 med: De skal gribe chancen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det er jo ikke nødvendigvis at snakke med spillerne, men det er sådan at se intensiteten, mens at de også ser, hvordan man gebærder sig som professionel. 

- Så der er en masse viden, der kan blive overført verbal eller nonverbal til de unge spillere, siger Morten Karlsen til Bold.

De skal gribe chancen
Lyngbys første og U19-hold kommer ikke til at træne sammen hver dag på træningslejren i Cypern, men der vil være perioder, hvor man kan se hinanden an.

Dermed får de mange kongeblå talenter en stor mulighed for at komme tættere på førsteholdet ved at imponere cheftræner Morten Karlsen.

Og det opfordrer han da også til.

- Ja, selvfølgelig. Det er ligesom, når de træner med normalt eller spiller Future Cup-kampe. De skal bare vise alt, hvad de kan, i de perioder.

- Det er jo også sådan, at det er i professionel fodbold, at man må tage de chancer og muligheder, der er, så man kan vise sig frem. Der er Cypern en rigtig god mulighed for det.

Husk solcremen, Karlsen
Turen til Cypern er dog ikke kun en talentudviklingstur.

Det er også her, at Lyngbys førstehold skal få de sidste detaljer på plads, og det glæder Morten Karlsen sig også til.

- Ja, for helvede. Jeg har godt kunnet lide energien her i huset i hele januar. Alle har virkelig knoklet, men jeg glæder mig da også til at komme ned og smage noget rigtigt græs og mærke den energi, der er i det, når spillerne kommer ud.

- Det bliver fedt at komme derned og have tid sammen, så vi kan spille og træne godt. Nu bliver der tid til alle de små snakke om alle de små detaljer.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Gennem januar har Bold talt flere gange med Morten Karlsen, hvor han har været iført en varmevest.

Men det bliver ikke nødvendigt på Cypern.

- Haha, nej. Jeg slipper for varmevesten. Nu skal jeg bare huske solcremen, siger Morten Karlsen med et grin.

Både Lyngbys første- og U19-hold skal spille tre testkampe i forbindelse med træningslejren på Cypern.

For Morten Karlsen og co. gælder det FC Kauno Zalgiris (Litauen), Ararat Armenia (Armenien) og til sidst FK Banga (Litauen).

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LYN

3 - 0

KZA

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce