Tre minutter inde i anden halvleg af topkampen mellem Lyngby og Helsingør indtraf kampens dramatiske højdepunkt, da Helsingør-anfører Daniel Norouzi jagtede en løs bold i Lyngby-feltet og ramte keeper Frederik Ibsen i hovedet med knopperne forrest (Se episoden øverst i artiklen).
- Bolden er løs, og jeg går efter den. Det sagde jeg også bagefter til målmanden. Det var en ærgerlig hændelse, og jeg kunne se med det samme, at han slap med et flækket øjenbryn.
Hvordan var det efterfølgende at blive buhet ud af Lyngby-fansene?
- Det er vist ikke første gang. Det er en del af spillet, og sådan vil det også være på Helsingør Stadion, hvis en af deres spillere kommer for sent i en tackling, lød det efterfølgende fra hovedperson Norouzi.
Den anden - Lyngby-keeper Frederik Ibsen - lå i græsset i ti minutter og blev lappet sammen af Lyngbys lægestab.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hans knopper rammer mit øjenbryn, som flækker. Jeg tror på, når han siger, at der ikke er noget ondt i det, sagde Ibsen.
Da episoden udspillede sig, røg Lyngby-træner Alexandersson rundt på sidelinjen og appellerede voldsomt for, at Helsingør-anføreren skulle præsenteres for et rødt kort.
Da pulsen var nede i normalt leje efter kampen, havde Lyngby-træneren ikke skiftet holdning.
- Som jeg kender Norouzi, gør han det ikke med vilje. Men jeg er meget utilfreds med dommeren. Det er første gang, at jeg udtaler mig om dommeren hele sæsonen. Det er et klart rødt kort, for det er en hensynsløs tackling.
- Men jeg er faktisk mere utilfreds med spillerne, for de er slukkede de næste ti minutter.
Lidt over et minut efter, at kampen var sat i gang igen, så Frederik Ibsen noget uheldig ud, da han slap Tonni Adamsen langskud ind.
- Da Helsingør scorede tænkte jeg: ‘Freyr, det var en fejl at lade Ibsen spille videre’, for det var unormalt af ham at lukke sådan et mål ind.
- Det var min fornemmelse i det øjeblik, men jeg er glad for, at jeg stolede på mine spillere og lægestaben, siger Lyngby-træneren.
Var du groggy, da du slap Helsingørs mål ind, Frederik Ibsen?
Nej, overhovedet ikke. Den bold skal jeg tage, men det havde intet at gøre med, at jeg havde været nede og ligge. Det var ‘bare’ en fejl, siger han til bold.dk.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
FC Helsingør
Betinia Liga



































