2020-12-18 13:15:48

Lyon-midt straffes for at save Neymar ned

Lyon-midten Thiago Mendes har fået tre spilledages karantæne for sin grove tackling på Neymar. Han har allerede udstået en spilledags karantæne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Temperamenterne kom i kog, da Lyon og PSG mødtes søndag.

Her gik Lyon-midten Thiago Mendes ind i en hensynsløs tackling, der betød, at Neymar måtte bæres grædende fra banen, mens Mendes måtte gå fra banen med et rødt kort.

Den karantæne er nu forlænget til tre spilledages karantæne, oplyser det franske ligaforbund på sin hjemmeside.

28-årige Mendes har allerede udstået én karantænedag, da han sad ude i Lyons kamp mod Brest onsdag.

Neymar slap efterfølgende med skrækken, og det lader til, at han allerede kan være i aktion i weekenden.

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce