Ligue 1 -Lyon talte med Mourinho: Har valgt anden klub
2019-10-10 12:50:06
Foto: Getty Images

Lyon talte med Mourinho: Har valgt anden klub

Lyon har henvendt sig til Jose Mourinho angående det ledige trænerjob, men portugiseren har allerede et andet job i sigte, siger Lyons præsident.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lyon står uden træner, efter klubben fyrede Sylvinho i denne uge, og klubben har forhørt sig hos arbejdsløse Jose Mourinho.

Lyons præsident Jean-Michel Aulas bekræfter således henvendelsen, men Mourinho takkede nej, da han angiveligt allerede har et andet job på plads.

- Vi havde en ganske smigrende samtale over sms, men han accepterede ikke vores tilbud om at mødes, fordi han allerede har valgt en anden klub, siger Aulas ifølge Get French Football News.

Laurent Blanc har lignet det varmeste navn i Lyon i de franske medier, men ham vil Aulas ikke kommentere på.

Remi Garde er en mulig kandidat, bekræfter Lyon-præsidenten.

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce