Ligue 1 -Lyons ti mand tabte point til Bordeaux
2019-08-31 19:27:52
Foto: Getty Images

Lyons ti mand tabte point til Bordeaux

Lyon fik en mand udvist, og kort efter udlignede Bordeaux til slutresultatet 1-1 i opgøret mellem de to Ligue 1-mandskaber. Joachim Andersen spillede fuld tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 4. runde

FT

LYO

1 - 1

BOR

31'
10
Memphis Depay
Mål
62'
10
Thiago Mendes
To gule kort
67'
11
Jimmy Briand
Mål

Lyon skulle forsøge at rejse sig, da Bordeaux lørdag lagde vejen forbi i Ligue 1's fjerde spillerunde.

Sidste runde bød nemlig på et overraskende nederlag til Montpellier for Joachim Andersen og co., der ellers havde fået en flot start på sæsonen med to sejre.

Bordeaux havde været hele paletten rundt med en sejr, en uafgjort og et nederlag i de tre første kampe, og lørdagens Lyon-møde kunne derfor give en indikation om, hvor klubbens niveau reelt ligger.

Joachim Andersen og holdkammeraterne kom bedst fra land.

En fornem dyb stikning fandt Memphis Depay bag Bordeaux-forsvaret, og den tidligere Manchester United-mand svigtede ikke alene med målmanden.

I anden halvleg mistede den brasilianske nyerhvervelse Thiago Mendes hovedet, da han gik for hårdt ind i en tackling og tilragede sig sit andet gule kort, der derfor førte til marchordre.

Den ekstra mand i overtal blev omsat til scoring for gæsterne få minutter senere.

Efter lidt rod i feltet faldt bolden ned for fødderne af Jimmy Briand, der smækkede bolden i netmaskerne fra kort afstand og udlignede til slutresultatet 1-1.

Joachim Andersen spillede hele opgøret for Lyon, og han kan - trods en misset mulighed for tre point på hjemmebane - glæde sig over, at hans franske klub indtager tredjepladsen i Ligue 1 med syv point for fire kampe.

 

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 4. runde

FT

LYO

1 - 1

BOR

31'
10
Memphis Depay
Mål
62'
10
Thiago Mendes
To gule kort
67'
11
Jimmy Briand
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce