2. Division -Målmonsteret Nick C: Forventer at blive i HIK
Foto: AB
2015-11-03 16:51:01
Foto: AB

Målmonsteret Nick C: Forventer at blive i HIK

Nick Christensen har scoret 18 af HIK's 26 mål i efteråret i 2. division og forholder sig åben om sin fremtid, men regner med at spille foråret i HIK.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den stærke angriber Nick Christensen har været umulig at holde nede for diverse forsvar i 2. division Gruppe 1 i denne sæson, hvor han med 18 ud 26 mål har scoret knap 70 procent af HIK's mål.

Angriberen forklarer, den vilde målform skyldes en kombination af flere ting.

- Først og fremmest spiller jeg på et hold, som er virkelig godt til at skabe chancer til den forreste angriber, som jo er mig. Jeg kommer til mange chancer og har været heldig og dygtig at sparke mange af dem ind i efteråret, siger Christensen til bold.dk.

- Succesen er ikke bare kommet af sig selv. Der ligger en masse sten hårdt arbejde bag, og jeg kommer ikke sovende til det. Jeg er typen, som godt ved, hvor bolden skal hen, når jeg får dem omkring feltet, men som sagt er det også holdets fortjeneste.

De mange mål er ikke gået ubemærket hen, og Christensen har også kunnet mærke interessen udefra.

- Jeg ved da, der er nogen, der har lagt mærke til det, og jeg har da også hørt om interessen. Det er rart, der er interesse, men der ikke noget konkret endnu, og derfor har jeg heller ikke skullet forholde mig til noget.

- Selvfølgelig vil man lytte, hvis der kommer et tilbud fra en klub i en højere række, men jeg har kontrakt med HIK sæsonen ud, og jeg er virkelig glad for at være her. Nu skal vi i det her spændende oprykningsspil, som jeg glæder mig til at være en del af.

- Jeg trives godt i klubben, som jeg har mange følelser for, og som jeg kan kombinere med et arbejde, jeg er virkelig glad for. At det er gået så godt i efteråret, skyldes også, at jeg trives virkelig godt i min hverdag og i mit liv generelt, så der skal meget til for, at jeg vil droppe det, jeg laver nu.

30-årige Christensen har en fortid i klubber som AB og AC Horsens.

mikkel@bold.dk

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce