



Fredag formiddag tørnede Australien sammen med Ecuador i en testkamp i Sydney.
Her var den tidligere FC Midtjylland-spiller Awer Mabil, der i øjeblikket spiller for Brian Priskes Sparta Prag, at finde i startopstillingen.
Det skulle vise sig at være godt for det australske mandskab, da kantspilleren fik en afgørende rolle.
Efter 12 minutter kom Australien på sejrskurs, da Jackson Irvine gjorde det til 1-0.
Cirka 10 minutter senere bragte Felix Torres balance i regnskabet, inden Mabil kom i fokus efter lidt mere end en halv time.
Australien fik erobret bolden langt oppe på banen, og så blev kantspilleren fri i højre side.
Her bankede Sparta Prag-spilleren bolden resolut afsted, og så stod der 2-1 til australierne.
Det lignede længe, at det skulle blive kampens sidste mål, men med seks minutter tilbage af den ordinære spilletid scorede 18-årige Garang Kuol til slutresultat 3-1.


Træningskampe
Australien
Ecuador


























